23948sdkhjf

"Flere leverandører hænger i bremsen"

De nye deklarationsregler er en stor mundfuld. Detailkoncern opfordrer nu de sidste fødevareproducenter til at søge hjælp inden deadline.
Der er endnu ikke opstået panik i fødevarebranchen, fordi et nyt sæt deklarationsregler træder i kraft 13. december i år, som skal bestemme nøjagtigt hvilke oplysninger om maden, som forbrugerne skal læse på pakningerne og hvordan det skal stå.

- Men vi skal ikke mange måneder frem, så bliver det! Siger Rikke Hammer Madsen, som er kvalitetskoordinator hos Easyfood i Kolding, som producerer sandwichbrød og bake-off med mere til professionelle aftagere.

De nye regler er ifølge Rikke Hammer Madsen "en ordentlig mundfuld" at få på plads. Ganske vist har branchen fået en årelang overgangsperiode, men flere detaljer i EU-forordningen er kommet sent på plads, og hos Easyfood oplever man, at flere af fabrikkens leverandører tøver med at indføre den nye deklarationsstandard.

Det afhænger af leverandøren
For eksempel om allergifremkaldende ingredienser skrives med kursivt eller med fed. Det endte med sidstnævnte.

Men den store udfordring for Easyfood er, at flere af råvareleverandørerne ikke har gennemført deres revision efter de nye regler, og det giver travlhed hos Kolding-virksomheden, hvor mailbakken og telefonen kan gløde af aktivitet.

For hvis Easyfoods råvareleverandører ikke sender de oplysninger, som er krævet i henhold til de nye regler, så kan heller ikke Easyfood deklarere sine produkter korrekt.

- Vi gør rigtig meget ud af undgå misforståelser, for vi kan jo ikke mærke vores produkt, hvis vi ikke har de rigtige oplysninger fra vores råvareleverandører. Er der oplysninger, der mangler, så bliver vores produkt mærket forkert, siger hun til RetailNews.

Mange vil få travlt
Lige som hos Easyfood, så er det opfattelsen hos Coop, der driver dagligvarekæder som SuperBrugsen, Irma, Kvickly og Fakta, at der er mange producenter, som får travlt op til deadline. Der er ikke panik endnu, men risikoen er overhængende, vurderer Karin Frøidt, som er kvalitetschef for Coop.

- Det er vores indtryk, at de store producenter er godt forberedte, men vi kan forestille os, at der er mange mindre virksomheder, som risikerer at få travlt, siger Karin Frøidt.

Hos Coop har man en politik om, at alle leverandører af såkaldte private label-fødevarer - fødevarer, som bærer Coops varemærker som Minirisk, Coop og Xtra - skal have en næringsdeklaration, uanset om reglerne i øvrigt kræver det af det enkelte produkt.

Søg hjælp i tide
Hun opfordrer mindre virksomheder, som ikke er kommet i gang til at hente konsulenthjælp.

- For mange vil det være en god idé at hive fat i en dygtig konsulent på området, men ikke for sent, for konsulenterne får altså også travlt i den sidste tid. Jeg tror ikke, man skal regne med, at de bare har tid, hvis man søger hjælp i sidste øjeblik, siger hun.

Og for Coop er der ingen som helst tvivl om, at varer, som ikke bærer en korrekt deklaration 13. december bliver frosset ude.

- Mange vil betragte det som en dyr tjenesteydelse at få hjælp af en konsulent, men det er unægteligt billigere end at få afvist sine varer i december, siger Karin Frøidt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079